Onsdag bliver dagen kortvarigt mørkere: Det kan sætte gang i myggene

Det bliver ikke kun mennesker, der kan lægge mærke til onsdagens delvise solformørkelse over Danmark.

Når lyset aftager, kan flere dyr ændre adfærd, fordi de reagerer på mørket som et signal om, at aftenen er på vej. Det gælder blandt andet fugle, sommerfugle, flagermus og myg.

Solformørkelsen kan ifølge Zoologisk Have København opleves onsdag den 12. august fra omkring klokken 19.10 til cirka klokken 21.00.

For de fleste dyr ventes ændringen dog kun at vare kort tid.

Mørket fungerer som et signal

Mange arter bruger lys og mørke til at styre deres døgnrytme.

Når dagslyset pludselig bliver svagere, kan sangfugle holde op med at synge, mens græshopper typisk bliver stille. Sommerfugle kan søge til ro, og enkelte flagermus kan komme frem tidligere end normalt.

Ænder kan samtidig bevæge sig mod midten af søer på samme måde, som de normalt gør om natten.

I Zoologisk Have København forventer man derfor, at enkelte dyr kortvarigt kan ændre adfærd under formørkelsen.

“En solformørkelse er en midlertidig forstyrrelse, og det er naturen generelt rigtig god til at håndtere. Dyr har gennem evolutionen været udsat for mange kortvarige ændringer i deres omgivelser,” siger Simon Bruslund, chef for global udvikling i Zoologisk Have København.

Myggene kan fortsætte efter mørket

En af de reaktioner, som mennesker selv kan komme til at mærke, handler om myg.

Ifølge Simon Bruslund kan det svagere lys få myggene til at opfatte situationen som aften og dermed begynde at søge efter føde tidligere.

“Når lyset forsvinder, kan myggene opfatte det som aften og begynde at jage tidligere end normalt. Og når de først er blevet aktive, fortsætter de ofte, også når lyset vender tilbage. Derfor kan man opleve, at der pludselig er flere myg under og efter en solformørkelse,” siger han.

Det betyder, at effekten for nogle myg kan fortsætte, selv efter at lysforholdene igen begynder at normalisere sig.

Andre steder kan reaktionen være større

Dyrenes respons på en solformørkelse varierer fra art til art.

I Afrika kan flodheste ifølge Zoologisk Have København eksempelvis forlade vandet, fordi de reagerer på mørket som et tegn på, at natten er faldet på.

Hvis lyset vender tilbage, mens flodhestene fortsat befinder sig på land, kan det føre til møder med mennesker og andre dyr på tidspunkter, hvor de normalt ikke opholder sig de samme steder.

Samtidig er det ikke altid mørket alene, der bestemmer, hvornår dyr er aktive.

Zoologisk Have København forsker blandt andet i asiatiske vildhunde, dholer, i Baluran Nationalpark i Indonesien. De er hovedsageligt aktive om natten, men ifølge Simon Bruslund kan menneskelig aktivitet være en del af forklaringen.

“Deres natlige adfærd handler sandsynligvis mindre om mørket i sig selv og mere om at undgå mennesker. Mange dyr er langt mere fleksible, end vi ofte forestiller os, og derfor vil en kort solformørkelse sjældent have nogen varig betydning,” siger han.

De varige ændringer er den større udfordring

Selv om en solformørkelse kan ændre dyrenes adfærd i en periode, peger Zoologisk Have København på, at påvirkningen er kortvarig.

Simon Bruslund fremhæver i stedet klimaforandringer, forurening, invasive arter og tab af levesteder som forandringer, der kan påvirke naturen over langt længere tid.

“Det er vigtigt at skelne mellem naturlige begivenheder og de forandringer, vi selv skaber. Naturen er udviklet til at håndtere kortvarige hændelser som storme, tørkeperioder og solformørkelser. Men når levesteder forsvinder, klimaet ændrer sig, eller invasive arter spreder sig, bliver det en helt anden udfordring for biodiversiteten,” siger Simon Bruslund.

Onsdagens formørkelse ventes derfor først og fremmest at give naturen en kortvarig ændring i lys og rytme – før de fleste dyr vender tilbage til deres normale adfærd.